Jeg fik nemlig mærkelige fejl, som ingen mening gav – og det blev ikke mindre mærkeligt, da jeg prøvede at rode rundt i konsollen. Jeg loadede et modelobjekt, og en attribut, som skulle være en Fixnum, blev repræsenteret som en String. Når jeg så prøvede at overskrive denne attribut og gemme objektet, skete der intet i databasen, fordi når jeg fandt objektet igen, havde det nøjagtigt samme værdi.

Ydermere opdagede jeg, at objektet også indeholdt en attribut, som jeg havde fjernet i en migration.

Så jeg prøvede at droppe alle tabeller og oprette dem igen (og jeg tjekkede outputtet fra rake db:migrate – og alle migrations blev afviklet).. Men stadig var der den samme fejl.

Det var først, da jeg genstartede instansen, at de mystiske fejl forsvandt og database og modelobjekter stemte overens.

Umiddelbart kan jeg ikke se, hvad der skulle være skyld i denne besynderlige opførsel (jo jo, det er en eller anden form for caching, men i forhold til en anden test-instans er der ingen forskel i konfiguration andet end, at de to instanser har hver deres environment.

For mig er det en gotcha.

©2010 Rasmus.

Related posts:

1. JRuby on Rails blandet med Java
2. Nytårshandlen overstået
3. Tid til lidt nyt

Når der i en metode står “return null;”, er det oftest fordi, man er røget i et eller andet specialtilfælde, hvor metoden ikke har noget fornuftigt at returnere, men det er alligevel ikke så alvorligt, at der skal kastes en exception.

Det er i hvert fald det, jeg ser mest.

Men som regel er det i mine øjne ikke det bedste valg at returnere null. Det er nemlig problematisk, fordi man får utroligt meget kode, som skal tage højde for, at returværdier kan være null – og det er ofte fuldstændigt udokumenteret, hvornår en metode returnerer null. Rigtigt slemt bliver det, når en metode i flere forskellige tilfælde kan returnere null – hvordan skal man håndtere det?

Hvis man glemmer at kontrollere returværdier for, om de er null, står man pludselig med fejl, og tester man alle returværdier, står man pludselig med en hel masse kode, som udelukkende tester for null.

Man kan dog vælge at lave helpermetoder, som foretager null-tests. Det kan gøres vha. generics (i hvert fald i Java); det kan gøres på relativt få linier kode, men det er til gengæld med til at give et ekstra lag af kompleksitet.

En langt bedre løsning er i min optik, at man som udvikler rent faktisk gør sig den ulejlighed, at man bruger “return null;” så lidt som muligt og i stedet for tænker over, hvad man kan returnere, hvis der ikke er noget at returnere. Det lyder lidt tosset, men f.eks. er en tom liste bedre at returnere end null, hvis man ikke kan finde det, som metoden er blevet bedt om at finde.

Der er sågar et design pattern, som beskæftiger sig med dette – Null Object Pattern.

Naturligvis kan det nogle gange give god mening at returnere null, og i de tilfælde skal man selvfølgelig returnere null. Men langt henad vejen vil jeg mene, at null er det helt forkerte at returnere.

©2010 Rasmus.

Related posts:

1. En kort sætning
2. -550
3. Cowboy-koder

Der er virkelig skåret ind til benet i Itsy – der er den helt basale funktionalitet, og så er der heller ikke mere!

Når man starter Itsy op første gang, er det, første man bliver præsenteret for, dette:

Itsy lige startet op

Og når man er logget ind, er det dette:

Itsy - logget ind

Der er ikke så meget mere at fortælle om Itsy – det er ca. hvad man kan. Der er ingen overflødig gejl, og det er yderst nemt at anvende Itsy netop pga. den manglende overflødige gejl.

Itsy giver mig den funktionalitet, jeg har brug for, og fjerner alt det, jeg ikke har brug for. Det er sikkert ikke tilstrækkeligt for alle, men det er vel også de færreste applikationer, som kan opfylde alles behov.

Nå ja, en enkelt ting mere ved Itsy, som jeg er helt pjattet med, er ikonet – det kan da ikke andet end at gøre en glad

©2010 Rasmus.

Related posts:

1. Purløg
2. Bossen
3. Næsten som solen

Gettext med .po, som er mere eller mindre standard i PHP – det bruger et eller andet kompileret format, hvor det er nødvendigt at bruge en compiler og noget editor til det..

Java med dets String externalization, hvor man smider strenge i property-filer uden nogen form for namespacing eller noget.

Ruby on Rails, som i mine øjne har den bedste implementation, jeg har kigget på – hvor tekst ligger i yaml-filer, hvor der er namespacing, og så er det i klartekst.

Men i alle implementationer er der dobbeltarbejde, og når et projekt vokser sig større end noget, der blot svarer til eksempler, så bliver det en pine.

Findes der ikke en eller anden løsning i Rails (da det er det, jeg sidder med lige nu), som gør det nemmere at arbejde med og vedligeholde? Hvis der er, kunne jeg virkelig godt tænke mig at høre om det.

©2010 Rasmus.

Related posts:

1. Cowboy-koder
2. Det’ ikk’ så ring’ endda!
3. En kort sætning

Jeg hørte om ARP Networks, Inc. gennem en bekendt, som havde hørt om dem, men havde ikke nogen erfaringer med dem selv. Så det var at tage en lille chance, da jeg besluttede mig for at bestille en VPS hos dem.

Den VPS, jeg bestilte, er en med 20GB diskplads, 200GB månedlig trafik og 768MB RAM, og det giver jeg $20 for om måneden. Betalingen er månedlig, der er ingen gebyrer i forbindelse med oprettelsen eller i forbindelse med op- eller nedgraderinger. Desuden er der ingen bindingsperiode – dvs. man kan opsige aftalen når som helst.

Udover de 20/200/768, så er VPS’en udstyret med en (virtuel) CPU på 2,92GHz, og ressourcerne på de fysiske servere er ikke overbooket, hvilket betyder, at man som kunde rent faktisk får, hvad man betaler for. Det står som en af grundene til, at man skal vælge ARP Networks, Inc., og det er ikke blot salgsgas. Man får virkelig, hvad man betaler for og er blevet lovet.

Ellers kan jeg fortælle, at datacenteret befinder sig i Californien, hvilket kan mærkes på ssh-forbindelsen, men ved http mærkes intet. VPS’en kan køre både Open- og FreeBSD, og de fleste Linux-distros skulle også være understøttede (men hvem vil vælge det, når der nu er mulighed for at bruge en BSD?). Desuden kan man selv kompilere sin egen kerne, hvis man har lyst til det – alt i alt har man meget frie tøjler.
Udover ssh-adgang, er der også out-of-band adgang til VM’ens konsol via VNC, så skulle  man virkelig lave rod i det, kan man stadig få kontakt med VPS’en.

Alt dette er aldeles glimrende. Men det, jeg for alvor er begejstret for, er supporten. Jeg har virkelig aldrig oplevet så god service og kundepleje. Skal man have fat i manden, som driver ARP Networks, Inc., kan man gøre det på IRC fra ca. først på eftermiddagen til tidligt om morgenen, eller også kan man sende en mail til support-mailadressen, og han er villig til at hjælpe med alt muligt omkring VPS’erne. Jeg forstår ikke, hvordan han kan få tid til det hele, fordi mig bekendt, har et amerikansk døgn også kun 24 timer. Men han klarer det hele, og requests klarer han typisk indenfor 24 timer – og oftest klarer han det med det samme, hvis det blot er noget simpelt.

Jeg kan varmt anbefale ARP Networks, Inc. til enhver, som står og mangler en VPS. Det er billigt, og man får en hurtig, stabil og velfungerende VPS foruden fantastisk support – jeg har i hvert fald ikke behov for at finde en anden hosting provider.

©2010 Rasmus.

Related posts:

1. Oppe igen
2. Gode råd om bekæmpelse af influenzapandemier
3. Gode historier..

Hosten er ARP Networks, Inc., og serveren står vist nok et eller andet sted i Californien, hvilket for mig er lidt mærkeligt at tænke på, da den indtil nu altid har været hosted i Danmark.

Webserveren, jeg bruger nu, er Nginx – bloggen er dog stadig WordPress. Min grund til at skifte til Nginx er, at jeg ønskede en webserver, som ikke er helt så krævende i forhold til hukommelse, som Apache er. Desuden skulle Nginx også være noget mere optimeret til højt throughput, end Apache er.

Men de mange ændringer betyder også, at der er en masse usikkerheder – jeg aner ikke, om det hele virker, selvom der er blevet kørt en mindre smoke test, som ikke fangede noget. Men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at det hele er blevet testet igennem.

Derfor vil jeg sætte stor pris på, hvis I vil underrette mig om enhver fejl eller underlighed, I måtte støde på her på bloggen.

På forhånd tak – og velkommen tilbage!

©2010 Rasmus.

Related posts:

1. Nginx og Passenger
2. 50.000
3. Vanedannende

Langt henad vejen er jeg enig. Det er rigtig nemt at lave software, som er alt for kompliceret, og der findes efterhånden så mange så komplicerede frameworks, som tilføjer så meget kompleksitet, at det er svært, hvis ikke umuligt at forstå til fulde, hvad der foregår. Begge dele betyder, at det tager længere tid at udvikle brugbart software, og at kvaliteten af det udviklede risikerer at være lavere.

Den sidste og vigtigste pointe, som jeg er enig i, er, at vi som udviklere er i softwarebranchen for at lave nyttige programmer – det er ikke for at kode. Jeg kan ikke være mere enig.

Men der stopper min enighed også, og det er der, ordet cowboy-koder kommer ind i billedet. Cowboy-koderen er lidt ligesom den ensomme cowboy, der kommer ridende ind i den lille søvnige by, skyder vildt omkring sig og rider videre. Cowboy-koderen (eller The Duct Tape Programmer) er ham, der sparker døren ind, sprøjter noget kode ud af ærmet og smutter igen. Han får lynhurtigt skabt en masse, men han har ikke “spildt tiden” på tests eller på at tænke over, hvor nemt det bliver at vedligeholde.

Hvor dygtig cowboy-koderen end er, og hvor smukt hans kode er, så har jeg ikke lyst til at følge efter ham og overtage hans kode. Det er nemlig frygteligt svært at overtage sådan noget kode – det prøvede jeg i mit første job, og det var godt nok noget af en udfordring!

©2010 Rasmus.

Related posts:

1. -550
2. Støt din softwareudvikler
3. Farvel Rasmussen, Goddag Rasmussen

Sådan var det i hvert fald for mig i dag, da jeg tilfældigt faldt over en artikel om et helt basalt princip indenfor objektorienteret udvikling: Tell, Don’t Ask (læs den – det tager ikke lang tid).

Ganske kort fortæller artiklen, at man ikke bør spørge objekter om deres tilstand og så foretage valg på baggrund af dette. Man bør derimod fortælle objekter, hvad de skal gøre og lade dem foretage valgene selv udfra deres tilstand.

Artiklens indhold er ikke nyt og banebrydende, men blot helt almindelig sund fornuft indenfor objektorienteret udvikling. Men alligevel fik den mig til at klaske mig selv på panden og tænke: “Nåh ja, for pokker! Det er jo også rigtigt – det er den vej rundt, man bør tænke”. Ingen regel uden undtagelse naturligvis, men at tænke på at uddelegere opførsel og tage nogle bevidste valg om at afvige i visse situationer er i mine øjne bedre end slet ikke at tænke over, hvad man laver.

©2010 Rasmus.

Related posts:

1. Flex er sjovt
2. Nytårsforsæt – but why?!
3. Fra et sprog til et andet og tilbage igen

Eller det er faktisk lidt løgn, fordi jeg har været helt fantastisk begejstret over UPS’s yderst detaljerede track&trace – jeg kunne se, hvordan den blev sendt fra Shanghai i Kina til Incheon i Sydkorea. Derfra gik turen videre til Warszawa i Polen og så til Köln. Turen slog derefter et slag forbi Malmö, hvor computeren holdte weekend, og i morges ankom den til Århus. Ved middagstid i dag havde jeg maskinen. Udover at jeg kan se pakkens vej, kan jeg også se tidspunkt for ankomst og afsendelse alle stederne.

Næste begejstring kommer, da jeg står med kassen i hænderne – nyt hardware! Findes der noget bedre? Det er altid dejligt at holde en stump elektronik mellem hænderne.

Udpakningen medførte endnu større begejstring. Design er en af Apples absolutte styrker – selv indpakningen af maskinen er lækker og gennemtænkt, og den leder godt frem til selve tidspunktet, hvor man sidder med det flotte lille vidunder. Det er sgu lækkert at sidde med et så flot produkt mellem hænderne.

Den sidste – og måske absolut vigtigste – grund til begejstring er maskinen i sig selv.

Det er ikke min første Mac, tæller man den, jeg brugte i Lenio, med, er det den tredje. Men alligevel føles det af meget mere end blot at sidde med en hurtigere maskine, som jeg synes, det er, når jeg har siddet med en ny PC. Nej, jeg føler faktisk, at jeg sidder med en maskine, som kan meget mere eller gør det hele lidt nemmere end den gamle. Designet er blevet meget mere lækkert, jeg har fået keyboard med backlight, jeg har fået et slot til SD-kort, og pegefeltet er der sket uendeligt meget med i forhold til den gamle – multitouch er altså lækkert, og jeg har allerede taget mulighederne med 3 og 4 fingre til mig. Jeg har sikkert glemt nogle ting, men det er blot fordi, de allerede føles så naturlige at bruge, at jeg allerede har glemt alt om, at de er nye.

Det eneste, der har bragt lidt skår i glæden, er migrering fra en Mac til en anden. Lidt af det er dog min egen skyld – jeg har nemlig skiftet brugernavn, så jeg ønskede ikke at flytte bruger fra den gamle over på den nye. Men det mest ærgelige er nu, at finkornet styring af, hvad man ønsker at overføre fra den gamle til den nye ikke er muligt. Jeg kunne godt tænke mig kun at overføre udvalgte programmer, mapper osv. og samtidig overføre rettighederne til min nye bruger – der er trods alt en temmelig stor mængde skrammel, jeg ikke bruger, som jeg ikke gider flytte med mig. I stedet har jeg været nødt til at lave noget halløj med at forbinde de to computere direkte med et netkabel og så slå arkivdeling til. Ikke helt optimalt, men det fungerer da okay.

Jeg kan nok ikke løbe fra, at jeg er lidt af en Apple-fanboi – jeg har i hvert fald ikke lyst til at gå tilbage til PC, som det ser ud lige nu. Men jeg forsøger at forholde mig kritisk og nuanceret til mine valg – jeg har valgt Apple, fordi jeg synes, jeg får opfyldt mine behov for både at have en robust (både på hardware- og softwaresiden), flot og tilstrækkeligt kraftig maskine, og det er jeg også villig til at betale ekstra for.

©2010 Rasmus.

Related posts:

1. Byttet ud
2. Flyttedag
3. Nye km i benene

Det er her, Rails templates kommer ind i billedet. En mulighed for i et DSL at beskrive alle de gentagne ting, man laver, som kan automatiseres, når man starter et nyt Rails projekt. Når man starter et nyt Rails projekt, smider man blot “-m <sti til template>” i forlængelse af rails-kommandoen på kommandolinien.

Jeg har kendt til muligheden i et godt stykke tid, men jeg har ikke før nu gjort brug af den, da jeg ikke har haft en god nok ide om, hvilke besværgelser jeg alligevel altid kaster over et nyt projekt.

Anyways har jeg smidt den template, jeg har lavet, op på GitHub. Der er ikke noget storslået eller nyskabende i den – den er mildest talt simpel, og der er sikkert ikke andre end mig, der får brug for den, da der findes mange andre templates, som er mere avancerede. Min tanke med at uploade den på GitHub var sådan set blot, at der ikke er noget hemmeligt i den, og så har jeg den versionsstyret. Hvis nogen stik imod min forventning skulle finde den anvendelig, bliver jeg henrykt – hvilket jeg også vil blive, hvis nogen forker og forbedrer min template.

©2010 Rasmus.

Related posts:

1. Rails testing
2. i18n og L10n
3. JRuby on Rails blandet med Java