Ja, så er valget ovre, og status er, at valgdeltagelsen var på blot 65,8%. Et tab for demokratiet, ja. Men samtidig også et klart signal til politikerne, at de virkelig må lægge sig i selen, fordi ingen andre end politikerne kan overbevise befolkningen om, at det er vigtigt at stemme. Derfor må de nu bevise, at de er stemmerne, de har fået, værd, ellers så tror jeg, at valgdeltagelsen om fire år vil være mindst yderligere 4% lavere. (nåh ja, af de afgivne stemmer er der også noget, som tyder på, at andelen af blanke stemmer denne gang også er større end ved sidste valg).
Men for at vende tilbage til dette valg, så kan det da vist mest af alt betegnes som en farce, og det er da ikke mindst pga. DF’ere, som går i kødet på hinanden, en lettere magtliderlig radikal og nogle fulde fjolser.
Måske skal jeg ikke have for store forhåbninger for de næste fire år (og næste valg for den sags skyld).
Related posts:
Jeg har selv tænkt på at skrive om det, så jeg skal prøve at gøre det kort:
Mange peger på kommunalreformen som synderen, og der er måske noget om det. Amterne var for store og ukonkrete til at betyde noget for vores hverdag, og for små til at have reel indflydelse, og de endte derfor med at være virkelighedsfjerne administrationskontorer. Min fornemmelse er, at kommunalreformen har flyttet kommunerne ind på samme plads i folk bevisthed.
Personligt tror jeg, at den største synder faktisk er det nærmest unisone hylekor af kommunalpolitikere, som i tre år og 10 måneder piver over, at de ikke må bestemme noget som helst – hvem kan så blive overrasket over, at ingen tager dem alvorligt de sidste 2 måneder op til valget? Og at de ikke kan bestemme noget, passer simpelthen ikke – hvis kommunerne, og kommunalpolitikere, var visionære, så kunne de få rollen som rugekasse for innovative ideer til nyindrettelse af vores samfundet – for de bedste ideer gror nedefra, og er blevet hærdet af praksis, inden de bliver forsøgt generaliseret.
jeg kan altså ikke lade være med at kommentere..
Det er fa’me en pligt at tage stilling i forbindelse med et valg. Ja undskyld mig med det er altså utopi at forestille sig politikere – især lokalpolitikere i kommuner der ofte er _meget_ mindre end Århus og andre storbyer – kan formidle interessant stof til samtlige vælgere.
Og hvis det endelig er at et parti vælger at markedsføre sig gennem et nyt medie som du, kære læser, kan relatere til, f.eks. twitter, er det alene nok til at de skal have din stemme?
Jeg kan godt forstå at man let kommer til at kan finde en valgkamp uinteressant da de mest lettilgængelige informationer kommer fra tv hvor debatterne igen og igen ender i det samme pladder og agendaen (tv-stationens) ofte er drama og splid. Derfor bør man som vælger bruge sin tid andre steder.
Ved at læne sig tilbage og sige at det alt sammen er politikernes opgave, og skyld, kommer man aldrig ud over de trivielle debatter og indslag og det kan man simpelthen ikke tage stilling på baggrund af. Så ender vi jo med byråd som er valgt på grund af morgenmad eller hotdogs..
Så slå væk fra gentagelserne i valgkampen og brug din (og her mener jeg ikke Rasmus’, men læserens) tid på at lære nye ting om dine kandidater næste gang der er valg.
Nej, det er ikke min pligt, det er min ret. Der er forskel.
Det er klart, at styreformen mister legitimitet, hvis den ikke har større opbakning, men det er forveksle årsag og virkning, hvis man tror at det at forlange opbakning også giver større legitimitet.
Jeg ved godt det teknisk set er din ret, det er derfor jeg præsenterer det som min egen holdning.
Når jeg kommenterer er det fordi jeg nu engang alligevel at det simpelthen er for vagt at give politikerne al ansvar for lav valgdeltagelse.
Jeg er ret sikker på politikerne anstrenger sig, og dem vi har set er nu engang dem som har opbakning i de politiske organisationer.
Den lave valgdeltagelse mener jeg skyldes manglende interesse for hvem der bestemmer og den manglende interesse frygter jeg skyldes, til dels, at det kræver en indsats at finde oplysninger og træffe beslutning om hvem der skal have en stemme.
Det kan sikkert også være mangel på markante holdninger eller i højere grad konkrete forslag, men som tidligere nævnt så er det typisk nemmere hvis man slår væk fra TV2 og åbner en avis.
Når samtalen har ramt kommunalvalg har jeg oplevet at utrolig få mennesker har brugt tid på at finde ud af noget om de lokale kandidater og det kan simpelthen ikke være rigtigt at det bare er fordi politik og politikere er gråt og støvet..
Jeg mener det kræver mest indsigt at stemme blankt, for det må betyde at man har studeret samtlige kandidater og stadig ikke finder nogen værdig. Sofavælger, så er det fordi man ikke gider sætte sig ind i sagerne..
Der kommer ikke en ny eller ændret styreform og det kræver, som regel, en lang og sej indsats at blive spidskandidat, så ved næste valg kan I igen sidde og brokke jer, stemme blankt og lade de partier som I ikke synes om, få mere indflydelse.
Vælgerne har helt klart en opgave, som går ud på at sætte sig ind i, hvad politikerne og deres partier vil (både op til et valg og ikke mindst i hverdagen!) – i hvert fald hvis de vil sikre sig, at det er de rette, de sætter krydset ved.
Men politikerne har bestemt også en opgave i demokratiet. De skal nemlig lede landet (kommunen eller regionen) – og det skulle gerne være videre. Det gør de bare ikke – jo jo, de leder da, men det virker komplet visionsløst og uden retning, og det er over hele det politiske spektrum (som efterhånden er kollapset til noget, der ligner en singularitet).
Når man kigger på, hvad der er blevet sagt i valgkampen, så har det været “bedre pleje af de ældre”, “bedre undervisning i folkeskolerne”, “bedre integration” osv. Når man så spørger, hvilke partier, der har lovet det, så bliver det interessant, fordi det alt lige fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti.
Valgløfterne er totalt visionsløse – og hvad værre er, så er det stort set umuligt at afgøre, om de er blevet opfyldt, og dermed er de i praksis totalt værdiløse.
Politikerne tør ikke lade være med at forsøge at appellere til alle, fordi hvis de siger noget, som nogle ikke kan lide, kan de jo risikere at miste stemmer, og det er ikke holdbart.
Derfor mener jeg, at politikerne er nødt til at tage det alvorligt og lægge sig i selen for at vise, at de vil noget mere end blot at hæve deres løn i fire år.