Så skal vi til stemmeurnerne igen, og det betyder selvfølgelig også, at vi nu igen skal kigge på valgplakater i små to uger.
Desværre er det bare ikke ligefrem det mest interessante at kigge på. Det er de sædvanlige flade, frontale portrætter med fuldstændig jævn belysning, som jager alle skygger på flugt. Billeder på valgplakater er virkelig fotografiets svar på leverpostej.
Når jeg går på gaden i denne tid, ser jeg selvfølgelig valgplakaterne, men jeg lægger ikke mærke til dem. Ansigterne og navnene fæstner sig ikke, og jeg ved, at når jeg står i stemmeboksen d. 17. november, så vil jeg ikke kunne sætte ansigt på navnene på stemmesedlen (udover dem, jeg kender).
Det må da være muligt at bruge nogle bare lidt mere interessante billeder – en smule skygger og lidt mere kreativ posering kunne gøre valgplakaterne blot lidt mere interessante, og det ville uden tvivl gøre, at jeg ville kunne sætte et ansigt på navnene på stemmesedlen.
Gør jer nu lidt umage, kandidater.. Et interessant billede på valgplakaten er et quick-win, hvor I slet ikke behøver overbevise folk om, at I er den rette at stemme på – på trods af at I overordnet ikke adskiller jer væsentligt fra hinanden.
Related posts:
Rasmus, selvom jeg må give dig ret for hovedpartens vedkommende, så er der dog eksempler på mere spændende beskæring (vi ser f.eks. kun 3/4 af fremtrædende socialdemokrater – og pudsigt nok højre side, selvom man ved at hjertet sidder i den side, som de prøver at skjule
) – og der er flere eksempler på andre formater end “lygtepæls-standarden” (hvem husker ikke den trætte unge mand, der til EU valget ville have et helt land tilbage?). Måske skulle vi prøve at samle eksempler på de gode plakater?
Når det så er sagt, så er jeg ikke sikker på, at det er spildte kræfter. Ihukommende min undervisning i markedsføring, så kan reklamer skabe interesse, og de kan fastholde interesse. Hvorfor reklamerer Coca Cola og McDonald? Kun for at minde dig om, at de er der, og derfor drejer de sig sjældent om selve produktet, men mere om at skabe stemning.
Og det samme gælder for valgsplakater, vil jeg mene: Du skal ikke huske alle de anonyme ansigter, som stiller op uden chance for at blive valgt (populært kaldes det for “pyntelisten”) – du skal mindes om partierne, og også gerne om spidskandidaterne. Du skal ikke så meget overbevises, men mere mindes om det, som overbeviste dig. Og så gør det ikke noget, at der er mange forskellige ansigter på budskabet – det signalerer popularitet.
Lad mig til sidst – en smule off-topic – lige henvise til videnskab.dk om politisk spin – her gennemgås flere eksempler de retoriske trick, som politikere kan bruge til at undgå ubehagelige diskussioner. Og så kan man (retorisk) spørge, om vi er bedst tjent med et system, som fremmer gode retorikere på bekostning af gode beslutningstagere?
Jeg er bange for, at listen over gode eksempler på valgplakater er meget kort – jeg kan i hvert fald ikke komme på nogen. Jo, “Stauning eller Kaos” – mens jeg har levet, har det hele vist mere eller mindre været leverpostej.
I øvrigt må man vel antage, at hvis alle partierne sætter lige mange plakater op, at de hænger jævnt fordelt, og at de er lige så kedelige, som de er lige nu, så må de minde vælgerne lige meget om de forskellige partier. Det må vel betyde, at en del af gassen må gå af ballonen? Med mindre man formår at få sine plakater til at skille sig ud.
Og så vil jeg gerne svare på dit (retoriske) spørgsmål til sidst: Nej, det er vi ikke.
Jeg synes bare det er mærkeligt at stemme ud fra et ansigt… Jeg troede egentlig det handlede om, hvad de ansigter kunne gøre for byen :/
Det burde det også handle om. Men stort set hele det politiske spektrum er kollapset til en singularitet, hvor de allesammen stort set mener det samme – alle danske politikere burde være medlemmer af Facebook-gruppen “Stop Alt Slemt”. Så om vi stemmer udfra, hvad politikerne fortæller os, eller om vi stemmer udfra valgplakaternes udseende kan komme ud på et..
Nettoresultatet efter valget er, at de nye byråd kommer til at bestå af dem, der bedst forstår at tale vælgerne efter munden og spise dem af med tomt sludder. De siger det, der er flest stemmer i, ikke hvad de egentlig mener.
Ja ja, så kan jeg lære at brokke mig – i dag sad jeg lige og kiggede lidt på jp.dk.. Og sørme om de ikke havde eksempler på anderledes valgplakater!
Tekno/computernørd-udgaven med 2D-stregkoder (QR Code), Twitter og Facebook: http://jp.dk/indland/indland_politik/article1876615.ece
Og “billboard”-udgaven: http://jp.dk/opinion/ordeterdit/article1870936.ece
Vupti, så fik de to kandidater sandelig også lidt ekstra omtale