Det blev ikke IBM, som købte Sun. I stedet blev det Oracle.
Jeg kan heller ikke lade være med at tænke dette. Men jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at det nok ville være dårlige nyheder uanset hvem, det var, som havde købt Sun. Jeg kan i hvert fald ikke lade være med at tænke på, hvad det kommer til at betyde for dels MySQL, men også hvad det kommer til at betyde for Java og især måske JCP. Foruden at det sikkert også kommer til at betyde, at flere af Suns troldmænd smutter andre steder hen.
Det vil selvfølgelig ikke betyde døden for Java – men der kommer helt sikkert til at ske ændringer. Det betyder måske heller ikke døden for MySQL – men den vil blive yderligere stækket.
Ja ja, men tillykke til Oracle – ifølge dem skulle de have lavet en temmelig lukrativ aftale.
Related posts:
Tjo, Oracle fik sig nok noget af chok, da det så ud til at deres vel største konkurrent stod til at få magten over Java-platformen (så meget, som det nu kan være).
Men jeg lægger mærke til, at de såkaldte “analytikere” mere hæfter sig ved, at Oracle her får både en hardwareplatform og et operativsystem (Solaris).
Man kan da bestemt også sige, at det er interessant i forhold til Oracles placering på markedet, at de på denne måde får både et OS og en hardwareplatform. Det bringer dem jo op på siden af IBM, idet de nu har en komplet teknologistak.
Men som udvikler er det for mig langt mere interessant, hvad der sker med MySQL og Java. Udviklingen af Java bliver måske ikke så meget anderledes, men det, tror jeg desværre, ikke er tilfældet med MySQL. Ved Suns køb af MySQL, smuttede nogle af hovedkræfterne bag MySQL, og det sker garanteret igen. Desuden har Oracle jo allerede deres eget DBMS.
Her er i øvrigt en ganske fin lille post, som adresserer mine spørgsmål om MySQL – umiddelbart ser det ikke så sort ud