CommentTweets

Normalt skriver jeg ikke om, når jeg installerer nye plugins på min blog. Men denne gang vil jeg gøre en undtagelse.

Jeg har nemlig lige installeret CommentTweets, et plugin lavet af min tutor fra min tid på universitetet, Therese.

Plugin’et er efter min mening en lille genialitet. Det sender ganske enkelt et tweet, når der kommer en ny kommentar til en blog post til alle dem, som tidligere har kommenteret på den post, og som har en Twitter-konto.

Jeg synes, det er genialt, fordi det giver kommentatorer mulighed for at følge med i nye kommentarer på en nem og mindre forstyrrende måde end ved at modtage mails om nye kommentarer.

I den version, som plugin’et er i nu, er det ikke muligt at fravælge at få tweets – det skulle dog komme i en fremtidig. Så hvis du har en Twitter-konto, og du har angivet den email, som er tilknyttet din Twitter-konto, i dine kommentarer her, så må du lige finde dig i at blive tweeted af @rasmus_blog.

Del med andre:
  • Print
  • email
  • Facebook
  • Twitter
  • Google Bookmarks
  • FriendFeed

Related posts:

  1. Træt af Twitter
  2. Integration med Twitter
  3. Dét er service!
  4. I er for fede!
  5. Næææh, hvor pænt!
4 Kommentarer
Tagged , ,

4 Kommentarer

  1. Tak for de rosende ord, Rasmus :-) . Og tak for at du fandt min fejl i opbygningen af .zip-filen.

    Det er altså helt sjovt at udgive den slags og så se hvad folk siger til det. Næste udgave med opt-in er på vej – den skal bare lige testes igennem først. Alle studerende burde blive tvunget til at udgive open source kode på den måde – man lærer meget ved at der pludselig er en masse brugere, der opdager at man har skrevet forkert i readme-filen eller har lavet en fejl i koden.

    • Det var da så lidt, Therese :)

      Jeg er helt enig i, at der er enormt meget at lære ved at lade andre bruge det kode, man sidder og roder med. Det burde vel, som du skriver, være en del af uddannelsen, at man også lærer noget om vedligeholdelse. Enten burde de udvikle noget selv, eller også burde de have mindst et kursus, hvor de får ansvaret for at vedligeholde og videreudvikle et eller andet system, som har været i produktion nogle år. Det vil de uden tvivl kunne lære lige så meget af som at udgive og vedligeholde et open source-projekt.

  2. Uden på nogen måde, at skulle prøve på at forklejne den næsten monumentale grad af genial innovation, som er der her tale om, så vil jeg lige gøre opmærksom på, at man sagtens kan følge med i debatten vha. det comment-feed, som der er (se under “RSS Comments” nederst på siden). Det kræver selvfølgelig, at man skal kunne leve med ikke at være på hele tiden, men selv må kunne finde tiden til at holde en lille læsepause i ny og næ – f.eks. ifm. frokostpausen! ;-)

    • Det er rigtigt, Bjarne – det er blot en anden måde at blive notificeret på. Der findes også plugins, som kan sende en mail om nye kommentarer. Kommentarfeedet er bestemt også glimrende, og jeg er glad for at have det :)

      Men jeg har bare oplevet, at jeg ikke rigtig har lyst til at abonnere på kommentarfeeds af lidt samme grund som den, jeg har til ikke at vælge at modtage emails om kommentarer. Jeg har ikke lyst til at få flere emails, end jeg allerede gør, og i Google Reader er jeg ved at have nok i de ca. 100 nye items om dagen i gennemsnit. Formodentlig sker det også på Twitter engang, at jeg får rigeligt. Men så må jeg finde et Jabber-plugin, som kan sende Jabber-notifikationer; det er alligevel også det, der er fremtiden, hvis man skal lytte til de kloge hoveder rundt om på nettet ;)

Skriv et svar

 

Bruger Gravatarer i kommentarerne - få din egen idag og bliv genkendt!

XHTML: Dette er nogle af de tags, du kan bruge: <a href=""> <b> <blockquote> <code> <em> <i> <strike> <strong>